Nordic Folk Festival 2021 – ny to-i-én festival i Vesthimmerland
Vitskøl Kloster
Nordic Folk Festival 2021 er Danmarks nye festival for nordisk folkemusik i Vesthimmerland. Med stærke folkemusikalske traditioner i nytænkte formater – og ensembler på højeste niveau.
Nordic Folk Festival er to begivenheder i én, der kobler det finkulturelle og det folkelige. En highend festival på Vitskøl Kloster i Ranum og en folkelig festival på Livø, to unikke lokationer. På klosteret er æstetikken i fokus. Koncerterne præsenteres i det gamle kapel og kobles med lokal mad og talks. På Livø er fællesskabet i fokus. Hele familien kan være med og der danses, synges og laves mad over bål.
Festivalideen opstod i Genklang, er fra juni 2020 etableret som selvstændig forening med en bestyrelse med folk fra Det Musiske Hus (Frederikshavn), Alfa (Aars), Vitskøl Kloster, Livø Feriecenter, Kulturskolen Vesthimmerland, Tempi og musikeren Ale Carr (Dreamers’ Circus).
Festivalen er støttet af: Vesthimmerlands Kommune, Region Nordjylland, Augustinus Fonden, Statens Kunstfond og Koda Kultur – samt de medvirkende virksomheder og organisationer.
Livø Feriecenter